Regler og love

BEKÆMPELSE AF VILDE MINK


www.friforvildmink.dk



Ifølge reguleringslovens § 1 er det tilladt personer uden jagttegn at opsætte fælder til pattedyr,  men vedkommende må ikke efterfølgende foretage aflivning med jagttegnkrævende våben (f.eks. riffel, haglgevær eller 5.5 mm luftgevær). Dette er endeligt bekæftet af Naturstyrelsen, juni 2013.

I forbindelse med regulering ved opsætning af fælder skal øvrige regler herfor i reguleringsloven følges. Der er krav om fældeplaceringer, fældeudformninger, tilsynsfrekvenser og opsætningstilladelser mm.

Aflivning af fældefangne mink kan først og fremmest foregår ved en tilkaldt jæger.

Dersom det ikke er muligt at arrangere en ordning med tilkald af en jæger, kan fældepasseren selv foretage aflivning efter reglerne i dyreværnsloven og loven om aflivning og slagtning af dyr (bek. nr. 1037 af 14. december 1994). Kravene til en dyreværnsmæssig forsvarlig måde opfyldes af 5 aflivningsmetoder for minks vedkommende: Boltpistol (kræver instrukser), injektion (dyrlæger), med elektrisk strøm, med kulilte eller kuldioxid.

Det er tilladt og håndterbart at benytte kuldioxid til aflivning af mink og jeg er ved at undersøge aspekterne. Der er forskellige opfattelser af denne brug, men der aflives rigtig mange dyr på slagterier,med rent kuldioxid eller iblandet 30% ilt. Dyrenes Beskyttelse udtrykker tvivl om hvorvidt det er forsvarligt at bruge kuldixoxid.




Bekendtgørelse om vildtskader

I medfør af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 24. september 2009, fastsættes:

(Jeg har ”lettet” læsningen af denne lovbekendtgørelse ved at fremhæve bestemmelser med relevans for minkregulering, og indføjet enkelte kommentarer med kursiv)


§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt.

Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.


§ 2. Regulering af mink sker primært for at beskytte flora og fauna (stk1 pkt 4). Pelsdyravlerne kan være interesseret i at bekæmpe mink for at beskytte deres opdræt (stk 1 pkt 5) (men mig bekendt giver pelsdyravlerne ikke tilskud til minkbekæmpelse).


Stk 3 siger at det ikke er ejeren af jagtretten, men ejendommens ejer eller bruger, som skal give tilladelse til regulering på ejendommen.


§ 3. Om hjortevildt og harer i gartnerier.

§ 4.  Om ræv, husmår og ilder i indhegninger med fjerkræ.

§ 5. Særligt om ræv;      §6. Om vildkanin;      §7. Om muflonvædder og vildsvin


§ 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred#, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, og mink, må reguleres hele året.

Stk. 2. Ved regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred# samt mink, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver, må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse. Det samme gælder forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.


§ 9. Muldvarpe, mosegrise, rotter og mus (undt brandmus, hasselmus, birkemus og halvsyvsover) er ikke omfattet af bekendtgørelsen.


§ 10 - § 25: Regler for områder hvor naturstyrelsen kan give tilladelser til regulering (flyvepladser, gartnerier, råge, canadagås, skarv, husskade og krage, fiskehejre, sølvmåge, ringdue, grågås, hjortevildt, vildkanin, spættet sæl, ræv og mårhund.


§ 26. I særlige beskyttede områder kan naturstyrelsen give tilladelse til bekæmpelse ved andre metoder, hvis særlige grunde taler for det, og man kan give særlige tilladelser til udsætninger og indfangninger af f.eks. fugle.


§27 og §28. Om at opnå forudgående tilladelser.


§ 29. Regulering af vildt skal ske med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering kan ske uden at medbringe egnet apporterende hund, uanset reglen i lovens § 24.


§ 30. Vedr. fugle og anvendelse af skjul/lokkefugle.


§ 31. Om regulering på steder hvor reglerne om jagt evt kunne sige anderledes.


§ 32. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser:

1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.

2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften, jf. dog stk. 4.

3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i den pågældende fælde, eller på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives, jf. dog stk. 3, 5. pkt.

4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.

5) Fælden må ikke nedgraves.

6) Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger.

7) Fælden skal være lukket for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges.

8) Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner.

Stk. 2. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv og mårhund må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30 (B) cm. Ved bifangst af pattedyr, som nævnt i § 8, stk. 1, i en fælde med en indgangsåbning på mellem 30 (H) x 30 (B) cm. og 60 (H) x 60 (B) cm., gælder kravet i stk. 1, nr. 3, 2. pkt., om frigivelse, ikke.

Stk. 3. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret ovenpå fælden eller skråtstillet med en hældning på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret ovenpå fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler.

Stk. 4. Eftersyn morgen og aften, jf. stk. 1, nr. 2, kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms-sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt.

Stk. 5. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter betingelserne i § 26 gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, 2 og 3.

Stk. 6. Regulering ved brug af fælder i henhold til § 17, stk. 1 og stk. 3, må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn (regulering af husskade og krage)


§ 33. Dræbes et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse.


§ 34. Naturstyrelsens afgørelser efter §§ 11-26, § 29, stk. 2, § 30, § 32, stk. 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.


§ 35. Naturstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af denne bekendtgørelse.


§ 36 og § 37. Vedr. straf og ikrafttræden.





#(§8 ovenfor): lov nr 107 af 31. marts 1953 om mark- og vejfred med de ændringer,

der følger af lov nr 84 af 25. marts 1961, lov nr 242 af 7. juni 1963 og lov nr 175 af 30. april 1969:

§ 1. Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget.

Stk. 2. Under husdyr henregnes pelsdyr, som er opdrættet i fangenskab, og tamkaniner.

Såfremt et i fangenskab opdrættet pelsdyr undslipper og ikke indfanges inden 2 måneder,

anses det som vildt. Afkom, der følger moderdyret, er underkastet de for dette gældende

bestemmelser.

Resten af loven handler mest om hvordan man skal forholde sig til fremmede husdyr på sin grund.



VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FFV


§ 1


1. Foreningens navn er: FRIFORVILDMINK


2. Foreningens initialer er: FFV


3. Foreningen dækker primært Danmark, og lokalafdelinger kan oprettes, hvor det måtte ønskes.



§ 2


Foreningens formål er at arbejde for at bekæmpe vildtlevende mink i Danmark. Det foregår ved:


1. At informere om forekomst af vilde mink og deres negative indflydelse på den danske fauna.


2. At informere om bekæmpelse af vilde mink, og vigtigheden af at undgå yderligere udslip.


3. At etablere (eller hjælpe hermed) en landsdækkende minkbekæmpelse med et netværk af lokale frivillige, i samarbejde med offentlige (Naturstyrelse, Kommuner mm) og andre instansers (f.eks. jagtforeninger mm) indsatsprogrammer.


4. At skabe økonomisk mulighed for drift af fælder og fældepasning via kontingent, offentligt tilskud eller donationer. Private, firmaer, foreninger eller fonde mm, som sponserer en fælde med alarm via foreningen, kan lægge navn til fælden.


5. At samle viden om mink og minkbekæmpelse og at udvikle fælder og overvågningsmetoder, og at informere om indsatsen i udlandet, evt i et samarbejde.


6. Foreningen forholder sig passiv til pelsdyravl og debatten herom. Medlemmerne kan frit udtale sig om deres egen holdning men under ingen omstændigheder tillægge foreningen denne holdning.


§ 3


1. Foreningen har ikke noget blad men meddeler sig via hjemmesiden  friforvildmink.dk, som alle har adgang til.


§ 4


1. Som medlem af foreningen kan optages alle, som vil støtte bekæmpelse af vilde mink på en eller anden måde.


2. Indmeldelse kan kun ske ved at indbetale kontingent til foreningens konto med oplysninger om indbetalers navn, adresse, tlf og email adr.


3. Udmeldelse kan ske ved at undlade kontingentbetaling efter 1.marts.


4. Man kan indmelde sig som støttemedlem (i 2014 100 kr), som ordinært medlem (i 2014 300 kr) eller som særligt medlem (i 2014 >500 kr). Medlemmernes mulighed for tilskud er beskrevet i §9.


5. Hvis et medlem handler i modstrid med foreningens interesser, kan bestyrelsen ekskludere vedkommende. Vedkommende kan indanke sagen for førstkommende generalforsamling, som har den endelige afgørelse.




§ 5


1. Generalforsamlingen (GF) er foreningens højeste myndighed.


2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på et af bestyrelsen valgt tidspunkt i april.


3. Indkaldelse til generalforsamling foregår på hjemmesiden mindst 30 dage før den fastsatte dato. Forslag, som ønskes behandlet under dagsordenens pkt. 5, samt navne på kandidater, som ønskes opstillet til bestyrelsesvalg, offentliggøres på hjemmesiden senest 14 dage før afholdelsen af generalforsamlingen.


4. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.


5. For at være stemmeberettiget må der på forlangende kunne dokumenteres medlemskab i foreningen. En opdateret medlemsliste (pr 1.3) skal foreligge på hjemmesiden senest 20. marts


6. Generalforsamlingens dagsorden fastsættes, som følger:

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmetællere, mindst 2

3. Formandens beretning

4. Regnskabet fremlægges til godkendelse

5. Indkomne forslag

6. Valg: A. Formand

  B. Øvrige bestyrelsesmedlemmer

  C. evt. Suppleant

  D. Revisor

7. Eventuelt


7. Forslag, som ønskes behandlet under dagsordenens pkt. 5, samt navne på kandidater, som ønskes opstillet til bestyrelsesvalg, skal være bestyrelsen i hænde senest 20 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ikke først har været offentliggjort, kan ikke behandles på generalforsamlingen.


8. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen og kan ikke ændres af bestyrelsen.


9. Bestyrelsens eventuelle forslag til kontingentændring skal offentliggøres samtidig med indkaldelsen til generalforsamlingen.


10. Ændringer i lovene (undt. §2) kan vedtages på enhver generalforsamling med simpelt stemmeflertal. Foreningens formålsparagraf med 6 underpunkter kan ikke ændres, heller ikke via ændring af § 5 stk 10).

 


11. Al anden afstemning afgøres ved simpelt stemmeflertal.


12. Såfremt der under afstemning om et forslag opstår stemmelighed er formandens stemme afgørende.


13. Stemmeafgivelse kan kun ske ved fremmøde


§ 6


1. Bestyrelsen kan på eget initiativ eller skal på mindst 1/3 af medlemmernes opfordring indkalde til ekstraordinær generalforsamling.






§ 7


1. Bestyrelsen består af mindst 2 og højst 4 medlemmer


2. Formanden er på valg hvert år og vælges af generalforsamlingen til posten som formand.


3. I tilfælde af formandens frafald rykker næstformanden op.


4. Resten af bestyrelsen er på valg hvert andet år med to medlemmer hver gang


5. Der kan vælges en suppleant hvert år.


6. Der vælges en revisorer hvert år. Revisorens opgave er at være bilagskontrollant og at kontrollere regnskabets poster baseret på de foreliggende bilag. Revisoren er ikke ansvarlig for regnskabets opbygning eller bestyrelsens dispositioner og økonomiske forvaltning. Revisor bør dog gøre anmærkninger hvis der anvendes midler i strid med foreningens formål.


7. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, evt en næstformand og en kasserer.


8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2 medlemmer er til stede.


9. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.


10. En lokalafdelingsbestyrelse skal bestå af mindst 2 medlemmer og højst 4 medlemmer. Lokalafdelingsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2 medlemmer er til stede.



§ 8


1. Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.


2. Bliver kontingentet ikke betalt inden 1.3 betragtes medlemmet som udmeldt, men slettes først efter 1.april. For at være stemmeberettiget ved GF skal kontingent være indbetalt senest 31.3.


3. Det er kun kassereren og formanden, der kan disponere over foreningens midler, i henhold til foreningens love. Foreningens midler skal altid stå på foreningens bankkonto. Dog kan kassereren have en kassebeholdning på højest kr. 1000,00.


4. Foreningen tegnes økonomisk af formanden og et bestyrelsesmedlem. Både kassereren og formanden bemyndiges til at råde over foreningens midler.


5. Foreningens midler skal benyttes til (hjælp til) at anskaffe fælder og alarmer, til fortsat drift af disse og til at støtte frivillige fældepasseres med delvis hjælp til udgifter. Kun ordinære eller særlige medlemmer af foreningen kan modtage støtte.



§ 9

Foreningens midler kan benyttes til informationsarbejde, og til at støtte medlemmer og derved fremme deres bekæmpelses indsats.


1. Støttemedlemmer kan ikke modtage økonomisk støtte eller deltage i bestyrelsesarbejde, men har dog stemmeret ved GF.


2. Ordinære medlemmer kan modtage hjælp til fælder eller kørsel, evt låne en fælde med alarm i en fangstperiode (2,5 måned).


3. Særlige medlemmer kan modtage hjælp til fældepasning, herunder råd og vejledning eller direkte bistand til fældepasningen i foreningens netværk efter foreningens retningslinier.



§ 10


1. Lokalafdelinger kan oprettes på medlemmernes eget initiativ. Før endelig oprettelse af lokalafdelingen skal denne godkendes af hovedbestyrelsen.


2. Lokalafdelingen arbejder selvstændigt og vælger selv sin bestyrelse ud fra nærværende love.


3. Lokalafdelingens medlemmer svarer normalt kontingent til FFV og oppebærer samme rettigheder og pligter som ethvert andet medlem.


4. En lokalafdeling kan til enhver tid nedlægge sig selv i henhold til nærværende love.


5. Ved misligholdelse af en lokalafdeling kan hovedbestyrelsen til enhver tid gribe ind.

6. Hovedbestyrelsen skal give lokalafdelingen to advarsler, mindst én skriftlig, inden


§ 11


1. For at opløse foreningen kræves to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger med minimum 30 dages mellemrum.


2. Eneste punkt på dagsordenen er foreningens opløsning.


3. Såfremt foreningen opløses, bestemmer generalforsamlingen, hvortil foreningens midler skal anvendes. Den foretrukne løsning vil være tilbagebetaling til medlemmer, men særlige forhold kan tale for en anden løsning, f.eks. overdragelse til forening/fond med tilsvarende sigte.