Indsatsstrategier

BEKÆMPELSE AF VILDE MINK


www.friforvildmink.dk


Fælleskommunale mink-indsatsgrupper – (Leif Øgaards handleplan 17.9.2013)

(klik her for at se hvordan det går med opbygningen af netværket)


Landet opdeles i grupper af kommuner (kredse, distrikter el. lign) med en gruppeleder, som styrer og koordinerer indsatsen i gruppens område, i samarbejde med en tovholder i hver kommune.

Jeg forestiller mig at de involverede parter primært består af frivillige personer, som er interesseret i naturpleje. Tovholder og fældepassere kan have en baggrund som ornitologer, lystfiskere, vandrere eller naturfredningsaktive osv. Ingen af disse behøver jagttegn for at spore mink, opsætte og tilse fælder. Ved fangst i fælderne tilkaldes jægere fra en tilkaldsliste. Jægere kan også tilbyde sig som fældepassere, men det er ikke en nødvendighed for gruppens indsats. Der skal være god kontakt til en person i kommunen, gerne kassereren :o), da der fra kommunens side skal bevilges et mindre beløb til faktuelle udgifter.

Udgifter i form af kørsel, tidsforbrug, fremskaffelse af lokkemad afholdes af fældepassere.

Udgifter til fælder afholdes af Naturstyrelsen. Der indgår trådfælder og smækfælder på flydeplatforme.

Udgifter til andre nødvendige værktøjer dækkes af kommunen. Det gælder anskaffelse af sms-moduler (ca 2250 kr/stk) og 1 infrarød/bevægelsessensor kamera. Anskaffelse kan evt foregå gradvist med ca 10.000 kr pr år de første 2-3 år, afhængigt af hvordan behovet for indsats viser sig. Dertil kommer drift af simkort (ca 500 kr årligt pr fælde). Det vil være anstændigt at afsætte et mindre beløb til delvis dækning af kørsel.

Gruppeleder og tovholdere samarbejder dernæst om at kortlægge områdets ”indhold” af minkterritorier. Erfaringerne viser nu, at der kan udpeges en række steder, hvor minkene fortrinsvis findes. Der er ingen tvivl om at ethvert område rummer et antal foretrukne minklevesteder, som territorieløse mink vil opsøge først (ca 1 mink pr km egnet vandkant). Hvis alle kommunens sådanne ´hotspots´ kan udpeges, vil den fremtidige indsats kunne rettes mod disse. D.v.s. at fældepasserne arbejder med f.eks. en håndfuld fælder, som roteres ugentligt på et antal hotspots. Der kan typisk være 5-25 hotspots i en kommune.  I det lange løb bør det være målet at denne indsats kan begrænses til få timers ”arbejde” i 2 årlige fangstperioder (ca 31. januar – medio marts og medio august – ca 30.9).  I takt med at den fritlevende minkbestand reduceres fra det nuværende niveau (mit skøn: ca 15.000) til under 1000 på landsplan , kan indsatsen måske reduceres tilsvarende. Det er min opfattelse at indsatsen aldrig kan ophøre. Vi slipper nok aldrig af med vilde mink, men vi kan reducere bestanden til et tåleligt niveau.

Det er min hensigt at kontakte så mange instanser som muligt:


A. Jeg vil via en række foreningers tidskrifter eller hjemmesider mm søge at få kontakt til et antal personer, som vil være fældepassere, dersom der kan stilles det nødvendige værktøj til rådighed.  Det drejer sig om folk med specifik interesse i flora og fauna (Fugle, fisk,  insekter og padder/krybdyr eller vilde pattedyr), men også folk med bred kærlighed til natur eller med interesse i naturbevarelse.

B. Jeg vil kontakte kommuner i hele landet for at øge deres interesse for sagen, startende med Nordsjælland. Hver kommune bør have en ”aktie” i minkreguleringen i form af et bidrag til puljen af sms-moduler og fælder.

C. jeg vil kontakte fonde og organisationer, som kunne tænkes at ville bidrage. Jægerforbundet og Pelsdyravlerne burde være en helt oplagt mulighed, men jeg er ikke bekendt med at de har indledt en konkret indsats.

D. Naturstyrelsen er en helt afgørende partner. Man har herfra startet et program med 20 indsatsområder, hvor der målrettet reguleres mink bl.a udfra et særligt faunistisk synspunkt. Det er tanken at det efterfølgende skal  bedømmes om der kan spores en positiv effekt på faunaen, især en række fugle. Men på lang sigt har  NST næppe økonomiske eller personalemæssige ressourcer til at  opretholde en koordineret indsats. Viljen er stor, men der er ikke nødvendigvis samme prioritering i Miljøministeriet.

E. Jægerne er uundværlige i samarbejdet, og det vil forhåbentlig være muligt at få et godt samarbejde. Der kan godt støves et par personer op hist og her som er modstandere af jægere – og vice versa – og der er nok også nogle indgroede fordomme og nogle mere eller mindre sande historier. Det kan alt sammen bidrage til en vanskelig start nogle steder, men ellers satser jeg på at der kan udvikles et frugtbart samarbejde.

F. Jeg har oprettet en hjemmeside, friforvildmink.dk hvor jeg fremover vil berette om alt væsentligt indenfor regulering af vildmink. Minkens biologi, fældetyper, sporings- og fangst-ideer, strategier og resultater for at nævne det vigtigste. Jeg har dertil prøvet at lave en forening af samme navn, med det mål at mange af aktiviteterne kan styres – evt finansieres – herfra. Jeg overvejer endog om man kan anskaffe nogle moduler og leje dem til kommuner/private for en kortere fangstperiode. Pt. kan resultatet af vores indsats her i NØ Sjælland ses på min gamle hjemmeside godedyreraad.dk

G. Via hjemmesiden og evt via artikler i lokalaviser og foreningstidsskrifter mm vil jeg prøve at skabe information om behovet for regulering og for at få hjælpere.



Hotspots Gentofteforårefterår i altopdateret:

20132013 1.11.13

Gentofte sø1

Hellerup havn2


Hotspots Helsingørforårefterår i altopdateret:

20132013 1.11.13

Bondedammen358

Kobberdammen224

Bøgeholm sø mm268

Gurre Sø Vest22

Gurre Sø øst459

Gurre Å 77

Esrum sø N,NØ022

Espergærde Havn22

Snekkersten Havn459

Kronborg167

Hels. Nordhavn33

Hornbæk Havn123

andre11

I ALT273865



Hotspots HelsingørHillerødforårefterår i altopdateret:

20132013 1.11.13

Stenholt mølle33





Hotspots Fredensborg

Hotspots  forår   efterår  i altOpdateret

Fredensborg2013201314.10

Langstrup Mose og å9514

Nivå Mølle123

Nivåen v ringovnen347

Humlebæk havn112

I ALT141226