Fangst etik

BEKÆMPELSE AF VILDE MINK


www.friforvildmink.dk



FANGST ETIK


Ved regulering med fælder er der et par enkelte etiske spørgsmål, som man skal være afklaret omkring. De fleste problemer kan ses isoleret, andre skal måske ses i en dybere sammenhæng. Og alle har deres helt egen klare overbevisning - nogle pragmatisk, andre i meget følelelsesladet stil.

Reguleringsloven tillader i princippet regulering hele året og jagtloven tillader aflivning med luftgevær 5.5 mm, salonriffel eller haglgevær. Dyreværnssloven tillader aflivning på anden vis, hvis den er hurtig og smertefri.


A. SOMMERFANGST.

Et af de vigtigste spørgsmål er om det er rimeligt at foretage regulering af vildmink i sommerperioden. Yngleåret for vildminken forløber således at der er en hektisk parringsaktivitet i februar, marts og ind i april. Omkring 1. maj fødes 3-5 unger og disse kan klare sig selv 8-10 uger senere. I juli kan de ses udenfor hulen sammen med moderen, og omkring 1. august vil hun overlade dem til deres egen tilværelse.

Dette betyder at hvis man sætter fælder op og fanger en hun i maj og juni, så vil hun formentlig have aktive dievorter og unger i reden. Reguleringsloven foreskriver at hvis man afliver denne hun, skal man gøre sit yderste for at finde hulen og aflive ungerne. Det er meget svært, og i praksis vil de fleste nok opgive. Jeg har hørt (vandre)historier om folk som finder en gammel rede med udtørrede unger efter en afdød hun. Uagtet om det er sandt eller ej så benyttes det til at forarges over at jægere har aflivet en hun i "utide". Måske er hunnen trafikdræbt eller omkommet på anden måde.

Det er vores holdning - og givetvis langt de flestes (men jeg ved positivt, ikke alles) - at der ikke skal reguleres vildmink i perioden 1. maj - 1. august; Basta!.

For det første er der ovennævnte etiske spørgsmål, og det er ikke håndterbart at prøve at finde hulen.

For det andet så viser vores foreløbige resultater, at hvis vi har gjort arbejdet ordentligt med en intelligent indsats i perioden februar-marts, så er der ingen fangster i fælderne efter midten af april - området er stort set ryddet for vildmink.

For det tredie - skulle der alligevel være nogle få stykker tilbage - så fanger vi dem fint i august. Eventuelle unger er uerfarne og hele kuldet kan nappes på et par dage i samme fælde. Også hunnen kan med sandsynlighed fanges.Hannen ved vi ikke hvor er, men han går måske i en fælde længere væk. Med andre ord så kan vi med en vel tilrettelagt opsamlingsindsats tage de fleste tilbageværende i løbet af august, september og oktober.

For det fjerde så skal fældepasserne jo også slappe lidt af, og der er slet ingen grund til at sætte fælder i en periode hvor der ikke fanges noget. Derfor giver parolen og erfaringen følgende forløb i løbet af året:

Forårsfangst sker fra ca 1.2 til ca 15.4

Sommerpause fra ca 15.4 til ca 15.8. Kan evt benyttes til at sondere området for mink - tale med folk mm.

Efterårsfangst sker fra ca 15.8 til ca 1.11

Vinterpause i 3 mdr for vi fanger ikke rigtig noget nu*. Kan benyttes til at planlægge eller sondere området, evt udvide det, og se efter spor i sne og mudder, eller lede efter opholdssteder.

*Dette skal ikke opfattes som om at man ikke kan fange mink om vinteren. Men efter en god efterårsindsats, og idet vildminken tilsyneladende går lidt ned i aktivitet, så sker der ikke noget. Hvis vi taler om et helt nyt sted, hvor man ikke har lavet regulering før, så vil man givetvis kunne fange mink. I dette lys kan man udnytte ressourcerne optimalt hvis man er meget energisk fældepasser. For så kan man flytte sine fælder fra et "ryddet" område til en ny fangstindsats på nye lokaliteter i vinterperioden.


B. Aflivning af en vildmink i en levende-fangende trådfælde.


C. Regulering med slagfælder.


D. HAVNE-ETIK

Vel nok samtlige havne i Danmark er velegnede levesteder for mink. Det handler oftest om blot et enkelt par, men i større havne kan der være flere. Havne rummer masser af redesteder og fødemuligheder (fisk og ænder mm i havnebassinet,  krabber og muslinger på molerne og fiskeaffald fra lystfiskere, osv).  Landets mange hundrede havne rummer nok et par tusinde mink alt.

Når man kommer i kontakt med ansatte på havne (havnemester, havnefoged osv) er det meget almindeligt at man mødes med dette udsagn:

”Der er en blandet holdning til minkregulering i vores havn. Minken tager rotter og når vi har mink har vi ingen rotter”  (det er sket at holdningen er så konsekvent at vort ønske om minkregulering helt afvises)

Bag dette udsagn kan der godt ligge iagttagelser af mink med en rotte i munden, og der kan også ligge nogle mulige sammenfald i minkens tilstedeværelse og rotters forsvinden. Det er derfor til en vis grad forståeligt, hvis der hersker denne holdning.

Set i minkregulerings øjemed vil vi gerne ændre denne holdning, og der er flere grunde hertil.

1) For det første er det ikke en udbredt sandhed at mink kan holde havne rottefrie, og sammenhængen mellem plus/minus mink og plus/minus rotter er ikke altid til stede.

2) For det andet er det ikke lovligt at undlade rottebekæmpelse, hvis man forlader sig på at minkene vil ”gøre arbejdet”. Tilstedeværelse af rotter skal meldes til kommunen, som har pligt til at iværksætte en bekæmpelse.

3) For dette tredje er der flere negative konsekvenser af minkens tilstedeværelse. En række fuglearter, især ænder og andre vandfugle, får som regel ædt alle deres unger, og de voksne individer kan også blive ædt. 

4) Minkens tilstedeværelse kan også gå ud over flere bådejere. Ind imellem besøger minken udvalgte både – eller tager ligefrem langvarigt bo heri. Det resulterer ofte i generende vandalisering af bådens indre med lugt og skader på interiør. Når det er sket nogle gange, vil bådejere som regel forlange at minkene reguleres.

5) Da minken er erklæret invasiv art af Naturstyrelsen – uønsket og fredløs hele året, så er det rigtig dårlig stil at lade minkene være. Det er på et eller andet etisk niveau forbudt, selvom det endnu ikke er nedfældet i cirkulærer. Vi håber det kommer.

6) Hvis mink i et havneområde ikke reguleres vil de formere sig og ungerne spredes derefter langs kysten eller opad åen, dersom en sådan løber ud i havnen. Det vil med andre ord blive et arnested for nye mink, der flytter ind hos ”naboen”, som ellers har ryddet sit område for mink via en kvalificeret regulering.

7) Da der nu er parter som byder ind med løsninger, der indebærer at havnepersonalet stort set ikke ”behøver at løfte en finger”, så er der endnu en grund til at komme i gang.